Nyt hold for voksne begyndere

Voksne begyndere kan nu prøve kræfter med tennis uden medlemskab af klubben.
Det nye Voksenintro-hold starter 15 maj kl. 18.00-20.00.

Voksenintro henvender sig til voksne i alle aldre, der drømmer om at lære at spille tennis – eller letøvede, der gerne vil i gang igen efter flere års fravær.
I løbet af 6 træningstimer, fordelt over 3 træningsgange, bliver deltagerne introduceret til den grundlæggende tennisteknik og lærer spillets regler at kende. Sidste gang vil være spil med klubbens eget begynderhold, hvor du vil møde jævnbyrdige spillekammerater.

Træningen foregår primært med langsommere bolde og på tilpassede baner, der gør det meget lettere at få flow i spillet og sikrer en god tennisoplevelse fra første træningsdag.

Det koster 350,- kr. at deltage på holdet, og medlemskab af klubben er ikke nødvendigt. I deltagergebyret indgår splinterny ketsjer, som bliver din.

TILMELD DIG HER

Læs mere om Voksenintro på: https://www.bevaegdigforlivet.dk/tennis/for-nye-spillere/tennis-for-voksne-begyndere

Er det noget for dig, eller kender du én eller flere, som bør prøve kræfter med tennis?
Så tøv ikke med at bringe det gode budskab videre.

Voksenintroduktion foregår følgende mandage i 2023:

  • Mandag d. 15. maj – 18.00-20.00
  • Mandag d. 29. maj – 18.00-20.00
  • Mandag d. 12. juni – 18.00-20.00