SÅ ER DET BLEVET TID til at starte Pickleball sæsonen op. Vi står klar til at tage imod både tidligere Pickleball spillere, og ikke mindst alle øvrige medlemmer som ikke har haft fornøjelsen af Pickleball endnu. Til jer, kan vi kun sige, i ved ikke hvad i går glip af 🙂 🙂 🙂
DET ER EN DEL AF DIT MEDLEMSKAB, selvom du er tilmeldt tennis. Uanset hvad du har meldt dig ind for, har du ret til at spille både tennis og pickleball i en hel sæson.
VI HAR UDSTYR, og vi står klar til at sætte dig i gang, og vil godt garantere at alle kan spille samt beherske Pickleball på under en time, og derved få spilleglæde fra dag 1.
VI SPILLER I Arena Randers igen i år, 3 gange om ugen. Mandag & onsdage er drop-in spilletider, samt lørdage hvor første del er forbeholdt juniorer samt familier – derefter følger en alm. drop-in spilletid.
ÆNDRINGER I DEN FØRSTE DEL AF SÆSONEN – grundet hal 1 skal have lagt nyt gulv (igen), er der vekslende spilletider indtil medio oktober – så hold dig derfor orienteret om spillested samt tid på vores hjemmeside her
VEL MØDT til den kommende Pickleball indendørs sæson.