Siden 2018 har Pickleball været et fast tilbud i Kristrup Tennisklub, og spilles primært i vinterhalvåret. Vi har faste ugentlige spilletider som findes her

Pickleball er et sjovt alternativ, og en let tilgængelig sport for alle aldre og niveauer!

Pickleball kombinerer elementer fra tennis, badminton og bordtennis. Det kan spilles som single og double – ligesom i badminton og tennis – på en badmintonbane.

Sporten blev opfundet i USA i 1965, tæt på Seattle. I dag er pickleball meget populært i USA. Faktisk er der flere medier, der kalder pickleball “the fastest growing sport in America.”

I 2022 estimere man der var 48 millioner “pickleballers” (pickleballspillere) i USA – og tallet vokser kraftigt!

Nemt at komme i gang med pickleball

Vi har udstyret, hvis du vil prøve kræfter af med sporten. Det spilles på en badmintonbane med doublelinjer og med sænkede net.

Få dine venner med!

Spiller du eller har du spillet tennis, mens dine venner spiller badminton eller omvendt?

Så mød hinanden “halvvejs” med pickleball. Pickleball er endda mindre belastende for kroppen end tennis eller badminton – men sved på panden får I!

Hvis du vil have dit eget udstyr:

Pickleball udstyr kan skaffes via pickleballudstyr.dk

Dette er Pickleball

I samarbejde med

Pickleball Denmark